• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Hvor meget giver danske obligationer egentlig i afkast?

Der er meget snak om, at stigende renter har gjort danske obligationer mere attraktive, men hvilke niveauer af afkast kan investorer opnå? Danske Banks chefstrateg, Frank Øland, sætter ord på potentialet.

Det får du svar på

  • Hvor meget kan danske stats- og realkreditobligationer give i afkast?
  • Hvor meget betyder renteændringer for afkastet?
  • Hvordan påvirker konverteringer afkastet fra obligationer?


  •  
De seneste halvandet år har stigende renter øget private investorers appetit på især danske realkredit- og statsobligationer. Efter en årrække med meget lave eller negative renter begynder den type obligationer nu for alvor at kunne bidrage til afkastet i en portefølje, og samtidig er de blandt obligationerne med den højeste grad af sikkerhed.

Men hvor meget afkast er der egentlig at hente fra danske realkredit- og statsobligationer?

Det har vi spurgt Danske Banks chefstrateg, Frank Øland, om. Han fremhæver fonden Danske Invest Danske Korte Obligationer* som et konkret eksempel:

”Fonden investerer i en bred portefølje af danske obligationer med kort løbetid og med hovedvægt på realkreditobligationer, der udgør omkring 90 procent af investeringerne. Dertil kommer blandt andet danske statsobligationer. Ifølge de såkaldte horisontafkast fra Danske Invest forventes fonden på 1 års sigt at give et afkast på 3,88 procent før omkostninger, hvis renterne forbliver på de nuværende niveauer. Det må i givet fald siges at være et ret solidt afkast set i forhold til lavrentemiljøet for et par år siden, men de angivne horisontafkast er naturligvis ingen garanti,” fortæller Frank Øland.
 
Men hvordan ser det forventede afkast så ud, hvis renterne ændrer sig?
”Afkastet fra obligationer afhænger som bekendt ikke kun af de løbende rentebetalinger fra obligationerne, men også af renteudviklingen. Når renterne stiger, falder obligationskurserne – og omvendt. På hjemmesiden for Danske Invest Danske Korte Obligationer kan man se en vurdering af renteudviklingens betydning for horisontafkastet på 1 års sigt:

Ved et rentefald på 1 procentpoint stiger horisontafkastet for eksempel til 5,27 procent, mens en rentestigning på 1 procentpoint modsat reducerer horisontafkastet til 1,83 procent. Renteudviklingen kan dermed få en ret markant betydning for afkastet. Som hovedregel bliver kursen på obligationer med lang løbetid påvirket mere af renteændringer end kursen på obligationer med kort løbetid. Tag for eksempel fonden Danske Invest Dannebrog Mellemlange Obligationer*, som investerer i obligationer med længere løbetid. Her stiger horisontafkastet betydeligt mere, hvis renten falder – mens det modsat falder betydeligt mere i tilfælde af rentestigninger (se boks herunder).
 

Jo længere løbetid, jo mere betyder renteudviklingen for afkastet

Tabellen herunder viser det forventede afkast (før omkostninger) på 1 års sigt – også betegnet horisontafkastet – for tre fonde med hhv. korte, mellemlange og lange danske obligationer. Jo længere løbetid, jo mere vil renteændringer påvirke det forventede horisontafkast. 

Horisontafkast er prognoser for det forventede afkast ved forskellige scenarier for renteudviklingen*. De angivne horisontafkast fra Danske Invest er ingen garanti, og de faktiske afkast kan både blive højere eller lavere. Horisontafkastene er angivet før omkostninger, som vil have en negativ effekt på afkastene.
 

Forventet afkast (før omkostninger)

Danske Invest Danske Korte Obligationer
Ved rentefald på 1%-point                             5,27%
Ved uændret rente                                        3,88%
Ved rentestigning på 1%-point                       1,83%

Danske Invest Dannebrog Mellemlange Obligationer
Ved rentefald på 1%-point                             7,55%
Ved uændret rente                                        3,74%
Ved rentestigning på 1%-point                      -0,25%

Danske Invest Danske Lange Obligationer
Ved rentefald på 1%-point                             10,03%
Ved uændret rente                                          3,75%
Ved rentestigning på 1%-point                        -2,91%
  Kilde: Danskeinvest.dk. De angivne horisontafkast er pr. 24. maj 2023. De bliver dagligt opdateret. 

*Defaultrisikoen – dvs. risikoen for at udstederne af obligationerne misligholder deres betalingsforpligtelser – indgår ikke i beregningerne af horisontafkast, men defaultrisikoen betragtes normalt som minimal for danske stats- og realkreditobligationer. 
 
Danske fastforrentede realkreditobligationer er konverterbare, så låntagerne – dvs. boligejerne – kan indløse obligationerne til kurs 100. Hvilken betydning har det for afkastet?

”Beregningen af horisontafkastet på et års sigt tager også højde for det forventede niveau af konverteringer, men der vil altid være en vis usikkerhed. Det er umuligt at forudsige, præcis hvor mange boligejere, som i den kommende tid vil benytte sig af deres konverteringsret."

Er konverteringer positive eller negative for investorernes afkast?
”En konverteringsbølge med flere konverteringer end forventet vil som hovedregel være negativt for afkastet, da boligejere konverterer, når markedskursen på obligationerne er over 100. Dermed får investorer et kurstab, når obligationerne bliver indløst til kurs 100. Der kan dog være undtagelser. Boligejere skal konvertere med et par måneders varsel – og i den seneste tid har vi flere gange set, at markedskursen på obligationerne i løbet af den periode er kravlet under kurs 100 igen, så investorerne faktisk har hentet en lille kursgevinst på konverteringerne."

LÆS OGSÅ: Mildere vinde for emerging markets-obligationer i år
 
Hvis du vil se horisontafkast på andre af Danske Invests obligationsfonde, så kan du finde tallene under ’Dagens Tal’ nederst på fondssiderne.

*De fulde navne for fondene omtalt i artiklen er hhv. Investeringsforeningen Danske Invest afdeling Danske Korte Obligationer, klasse DKK d, Investeringsforeningen Danske Invest afdeling Dannebrog Mellemlange Obligationer, klasse DKK d og Investeringsforeningen Danske Invest afdeling Danske Lange Obligationer, klasse DKK d.
 
 
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Vi henviser dig til at læse prospektet og central investorinformation, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Prospektet, central investorinformation og information om klagehåndtering (investorrettigheder) er tilgængeligt på dansk og kan findes på linket her (under ”dokumenter), hvor du også finder information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber.

Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og sociale karakteristika eller bæredygtige investeringsmål som beskrevet i prospekterne.

Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af Danske Invest Management A/S’ fonde.

 
Data for Danske Invest Danske Korte Obligationer, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.04.2023 er på 1 års sigt -1,6%, 2 års sigt -4,0%, 3 års sigt -0,5%, 4 års sigt -1,1%, 5 års sigt 1,2%, 6 års sigt 0,8%, 7 års sigt 1,4%, 8 års sigt 0,7%, 9 års sigt 1,3%, 10 års sigt 1,2%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
 
Data for Danske Invest Dannebrog Mellemlange Obligationer, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.04.2023 er på 1 års sigt -4,4%, 2 års sigt -7,3%, 3 års sigt -1,1%, 4 års sigt -0,1%, 5 års sigt 2,5%, 6 års sigt 1,1%, 7 års sigt 2,1%, 8 års sigt -0,1%, 9 års sigt 5,1%, 10 års sigt 1,3%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
 
Data for Danske Invest Danske Lange Obligationer, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.04.2023 er på 1 års sigt -7,7%, 2 års sigt -10,7%, 3 års sigt -1,7%, 4 års sigt 1,0%, 5 års sigt 4,0%, 6 års sigt 2,2%, 7 års sigt 3,3%, 8 års sigt -0,1%, 9 års sigt 7,7%, 10 års sigt 1,0%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.

Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.
 

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.