Halvårsrapport: Positive afkast på tværs af aktier og obligationer
Halvårsrapporterne for 2023 fra Danske Invest, Danske Invest Select og Danske Invest Index er netop publiceret. Her får du et kort resumé af rapporternes gennemgang af de finansielle markeder.
Historien kort fortalt
- Første halvår var præget af positive afkast på både aktie- og obligationsmarkederne
- Den globale økonomi har klaret sig bedre end forventet, og inflationen er faldende
- Renteniveauet sætter stadig dagsordenen
- Forventningerne til resten af 2023 er præget af stor usikkerhed omkring recession – men der er også en positiv forventning om en blød landing
- Læs mere i foreningernes halvårsrapporter for 2023
Første halvår af 2023 bød på positive afkast på de fleste aktiemarkeder og på tværs af forskellige obligationstyper. Undervejs blev de finansielle markeder kortvarigt rystet af kollapset af den amerikanske Silicon Valley Bank i marts, og derefter fulgte schweiziske Credit Suisse og et par andre mindre regionale amerikanske banker. Markedsstemningen vendte dog relativt hurtigt til det bedre igen med troen på, at myndighederne ville tage de fornødne initiativer, så problemerne ikke spredte sig til resten af den finansielle sektor.
En væsentlig årsag til den positive udvikling er, at den globale økonomi indtil videre har klaret sig en del bedre i år, end de fleste forventede ved årets begyndelse. Her var der udbredt bekymring for en global recession, men foreløbig er den udeblevet. Den økonomiske vækst blev især understøttet af fremgang i servicesektoren, og da den kræver meget arbejdskraft, er arbejdsløsheden fortsat meget lav både i Europa og USA.
Halvårets mest betydelige begivenheder
Den positive udvikling på de finansielle markeder skyldtes en kombination af faktorer:
- Den faldende inflation og en positiv forventning om, at centralbankerne snart nærmer sig enden på deres renteforhøjelser. De pengepolitiske stramninger har netop haft til formål at dæmpe den økonomiske aktivitet for at få bugt med den høje inflation.
- På obligationssiden har de mest risikofyldte obligationer (emerging markets-obligationer og virksomhedsobligationer) generelt leveret de højeste afkast. De har fået medvind fra faldende lokale renter – og dermed stigende obligationskurser.
- På aktiesiden har både europæiske, amerikanske, japanske og danske aktier leveret solide positive afkast.
- Den kinesiske genåbning efter Covid-19 var med til at understøtte den globale vækst i årets første måneder. Det er løjet noget af sidenhen, blandt andet på grund af skuffende aktivitet på boligmarkedet. Det negative afkast på kinesiske aktier har medført, at Nye Markeder gav et lavere afkast end for eksempel Europa og USA.
Læs også: Det globale opsving lever endnu
Forventninger til andet halvår
Får vi en recession eller en blød landing i økonomien? Det har hidtil i år været det helt store spørgsmål for de finansielle markeder. De stigende renter gør ondt på både forbrugere og virksomheder og lægger en dæmper på den økonomiske aktivitet – men spørgsmålet er, hvor hårdt det rammer.
Foreløbigt er recessionen udeblevet, men der er fortsat en risiko i andet halvår af 2023. Her får centralbankernes kraftige renteforhøjelser gradvist mere effekt, i takt med at forbrugere og virksomheder for eksempel skal ud at refinansiere lån til højere renter.
Det springende punkt kan blive, hvor meget centralbankerne bliver nødt til yderligere at hæve renterne for at få inflationen ned til deres målsætning omkring to procent.
Generelt er inflationen dog på vej ned, og vores hovedscenarie er, at vi nærmer os enden på renteforhøjelserne, og at de nuværende vækstindikatorer giver grobund for en relativt blød landing i økonomien. Det vil være et positivt scenarie for virksomhedernes indtjening og dermed for aktiemarkederne.
Risikoen for et mere negativt scenarie er dog til stede, og foruden usikkerheden om inflation, renter og økonomisk vækst er der også geopolitiske risikofaktorer, der kan påvirke de finansielle markeder. Her holder vi især øje med forholdet mellem Kina og USA, hvor der på det seneste har været tegn på bedring, men den er skrøbelig. En deglobalisering kan være meget skadelig for den økonomiske vækst. Derudover har krigen i Ukraine som bekendt gjort, at der er ekstra fokus på den europæiske energiforsyningssituation. En kold kommende vinter er blevet en risikofaktor, som heller ikke må negligeres.
På obligationsmarkedet er der en forventning om, at renterne er nær toppen. Der er derfor begrænset risiko for pres på obligationskurserne som følge af rentestigninger. Kombineret med de forholdsvis høje renteniveauer giver det gode forudsætninger for positive afkast i andet halvår af 2023.
Læs halvårsrapporterne
Herunder finder du ledelsens beretningen for første halvår for alle Danske Invests fonde, samt forventninger til markedsudviklingen for resten af året i de netop publicerede halvårsrapporter fra Danske Invest.
Læs mere: Danske Invest Halvårsrapport 2023
Læs mere: Danske Invest Select Halvårsrapport 2023
Læs mere: Danske Invest Index Halvårsrapport 2023
Denne artikel er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.
Den fremtidige prognose er ikke en pålidelig indikator for den fremtidige udvikling, som kan være negativ. Fremtidige resultater er skattepligtige og afhænger af den enkelte investors personlige situation, hvilket også kan ændre sig i fremtiden.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Vi henviser dig til at læse prospekterne og dokument med central information (PRIIPs KID), inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Prospektet, dokument med central information (PRIIPs KID) og information om klagehåndtering er tilgængeligt på dansk og kan findes her (under ”dokumenter”).
Beslutningen om at investere i fonde bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika /bæredygtige investeringsmål som beskrevet i prospektet.
Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af Danske Invest Management A/S’ fonde.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.
Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.